Alle grupper og hele landet skal tænkes ind i vores anbefalinger

Som fremhævet i flere af de tidligere interview i denne artikelserie består ’Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats’ af en god blanding af både grønne og garvede medlemmer, og en blanding af eksperter med praksiskendskab til beskæftigelsessystemet og eksperter, der primært har beskæftiget sig med forskning på området.

Vibeke Jensen hører til kategorien ’garvet med praksiskendskab’ fra en længere årrække som beskæftigelseschef i Aarhus Kommune. En titel hun nu har skiftet ud med chefkonsulent samme sted. Derudover har hun en ph.d. i arbejdsmarkedsforskning og har også tidligere indgået i kommissions- og udvalgsarbejde, herunder arbejdsmarkedskommissionen fra 2007 og Carsten Koch-udvalget.

”Når jeg er udpeget til ekspertgruppen, har det selvfølgelig noget at gøre med min erfaring. Jeg kender til kommissionsarbejde, jeg kender til praksis i en kommune, og jeg kender også til det videnskabelige felt. Så det med at kunne se både det analytiske og det praktiske – det tror jeg ministeriet har tænkt, at der var brug for,” vurderer Vibeke Jensen, når hun bliver spurgt til, hvorfor hun mon er udvalgt til ekspertgruppen.

Aarhus og virksomhedsstrategien

På beskæftigelsesområdet i Aarhus har de igennem flere år fulgt en ’virksomhedsstrategi’.  

En strategi der sætter fokus på at investere i beskæftigelsesområdet og flytte beskæftigelsesindsatsen ud i private og offentlige virksomheder.

”Det vil sige, at vi tilsidesætter ’aktiveringsfabrikken’ og får borgerne i kontakt med rigtige virksomheder i stedet for,” siger Vibeke Jensen og tilføjer, at målinger har vist, at strategien er både virksom og billig.

”Med virksomhedsstrategien som løftestang investerer vi i at få flere borgere i job. Det gør vi for eksempel ved ansættelse af virksomhedskonsulenter til en specifik målgruppe mod en forventning om, at udgiften til indsatsen og konsulenten tjenes hjem i form af en reduktion i offentlig forsørgelse, når borgeren kommer i job. Det gør det motiverende at investere i beskæftigelse, og det er også en model, der har vundet politisk gehør i Aarhus”.

Fortsat fokus på ordinære job

Tankegangen fra Aarhus har Vibeke Jensen med i hendes arbejde i ekspertgruppen.

”Grundlæggende finder jeg, at selv de mennesker, der har meget få arbejdstimer i sig også har gavn af at være en del af et arbejdsfællesskab i en virksomhed. Mit ’take’ ind i ekspertgruppen er derfor at fastholde et fokus på job til alle”.

Det konsekvente fokus på ordinært arbejde kommer af, at Vibeke Jensen igen og igen har set, hvor stor værdi det har for en borger bare at have en lille tilknytning til arbejdsmarkedet og at have en timeløn.

”Det løfter rigtig meget. Både for borgeren og for familien. Det er måske ikke, fordi det giver alverden mere i løn, men det giver noget til den enkelte. Det giver identitet og et tilhørsforhold. Og når du har en identitet i nogle positive sammenhænge, så giver det også tilfredshed,” siger Vibeke Jensen og tilføjer:

”Jacob Haugaard sagde engang, at hvis arbejde er så sundt, så giv det til de syge. Og det er jo sådan et udsagn, vi joker lidt med. Men i mit stille sind, tænker jeg, at der er et gran af sandhed i det. Man bidrager med det, man kan med den støtte, der nu er nødvendig”.

Interesseret i alle grupper

Der er mange målgrupper og dertilhørende indsatser i det nuværende system. Vibeke Jensen vurderer, at flere af de nuværende ordninger fungerer fint. 

”Jeg synes, det med at folk kan være på førtidspension og have et skånejob i nogle timer, fungerer fint. Jeg synes, tankerne i fleksjobordningen er rigtige, men vi skal have kigget på processerne for bevilling og kontaktpunkter for borgerne i forløbet. Det er meget bureaukratisk og krævende for borgerne at skulle igennem”.

Vibeke Jensen understreger, at hun er optaget af den brede beskæftigelsesindsats og ikke kun de udsatte målgrupper. 

”Jeg er også interesseret i de unge ac’ere, og hvordan vi får endnu flere dimittender hurtigt i arbejde. Samtidig har jeg en opmærksomhed på de demografiske forskelle på tværs af landet. Danmark er meget andet end de store byer. Det handler for eksempel om, hvorvidt man kan lave nogle incitamenter, som understøtter faglig og geografisk mobilitet”.

Det mest spændende politikområde

Netop det at beskæftigelsesindsatsen berører så mange borgere, gør beskæftigelsesområdet til det mest interessante politikområde, mener Vibeke Jensen.

”Der er ikke noget område, der er mere spændende end beskæftigelsesområdet, fordi det har hele spektret: Det har land-by; det har veluddannede og de mindre uddannede; det har noget med styrker og kompetencer at gøre og noget med sociale problemer at gøre. Det har så utrolig mange dimensioner i sig. Så det er et område, hvor man kan trække mange forskellige redskaber ind. Men kunsten er også at få det doseret rigtigt til de rigtige personer,” siger hun.

I det arbejde har Vibeke Jensen meget stor tiltro til de medarbejdere, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen.  

”Mit indtryk er, at medarbejderne ude i frontlinjen er rigtig dygtige til at foretage de nødvendige vurderinger. Der er meget professionalisme og dygtighed hos vores medarbejdere i jobcentrene landet over”.  

For meget bureaukrati, for få vitaminer

Samtidig med at Vibeke Jensen ser en øget professionalisering hos medarbejderne i frontlinjen, har hun også set noget, som hun mener er et stort problem. Nemlig at bureaukratiet er vokset.

”Detailreguleringen af området – den retslige regulering ned på bekendtgørelsesniveau –  er vokset. Og det bekymrer mig, for spørgsmålet er, om vi bruger for meget tid på noget, der giver for få vitaminer i forhold til at få ledige i arbejde. Der skal selvfølgelig findes en balance i hensynet til borgerens retssikkerhed og til det offentliges sikkerhed for, at midlerne bliver brugt rigtigt. Men der er vel næppe noget system, som er så reguleret som vores. Og det er selvfølgelig, fordi der er offentlig forsørgelse inde i det, og det er vigtigt, at ingen uretmæssigt får offentlig forsørgelse. Men det bekymrer mig, at vi får forskydninger over mod den tid, vi bruger på det teknisk-juridiske og at vi lægger mindre vægt på det, som det drejer sig om – nemlig at få folk i arbejde,” siger Vibeke Jensen og fortsætter:

”Og når vores opdrag er at finde tre milliarder kroner og sætte mere fri, så kan de bekymringspunkter, jeg her har nævnt, jo godt være i den boldgade, vi skal kigge i retning af”. 

Kan du komme nærmere ind på, hvad du synes, I skal kigge i retning af? 

”Vi er jo stadig i en proces, hvor vi ikke har konkluderet endnu, og hvor jeg selvfølgelig bringer mine perspektiver i spil,” siger Vibeke Jensen, der dog godt vil pege på den nuværende kontrol og revision i beskæftigelsesindsatsen, som mulige genstandsfelter for en forenkling.

Når Vibeke Jensen skal pege på, hvad man kan sætte i stedet for al denne kontrol og detailstyring, nævner hun, at man kan lave nogle bredere rammer, men at ret og pligt skal overholdes:  

”Det er vigtigt for mig at sige, at der er rettigheder og der er pligter, og at det er inden for det scope, man skal forenkle og bruge tiden på nogle flere vitaminer. Men vores forslag til hvordan, man gør det, har jeg ikke et bud på i dag. Men det er den overordnede analyse, tror jeg”. 

Hvis man giver friere rammer, hvordan kan ’toppen af systemet’ så vide og styre, at sagsbehandlerne gør det, som er bedst for de ledige? 

”Ingen forvaltningschefer er jo interesserede i at have fejl i sagsbehandlingen. Derfor har de fleste kommuner også egne praksisundersøgelser, hvor de følger kvaliteten af sagsbehandlingen. Der er afdelingsledere, som følger op på praksis og laver stikprøver mv. Man kan jo lave mange forskellige tiltag, uden det behøver være det helt tunge juridiske set-up. Det vigtige her er jo outcome – at hjælpe borgeren godt på vej ind på arbejdsmarkedet”. 

Hvad ser du af styrker og svagheder ved henholdsvis a-kasserne og jobcentrene?

”Jeg synes, a-kasserne er meget professionelle, men jeg har på fornemmelsen, at der er nogle ujævnheder landet over, og det kan godt rejse et lille flag hos mig. At der er forskelle mellem store og små a-kasser. Der er jo nogle, der er meget store og professionelle og har et stort netværk i hele landet. Og så er der mindre, som med god grund måske ikke har de samme ressourcer,” siger Vibeke Jensen og tilføjer:

”Men i Aarhus har vi altid lagt meget vægt på at have et godt samarbejde med a-kasserne, og vi er hinandens forudsætning for at lykkes i beskæftigelsesindsatsen. Vi er en del af Den Danske Model, så a-kasserne er selvfølgelig kommet for at blive. Spørgsmålet er så, hvordan arbejdsdelingen skal være. Det er jo et hot og spændende emne. Men for mig er det ikke afgørende, om det er det ene eller andet, men at det er hensigtsmæssigt i forhold til at styrke beskæftigelsen”.

Vibeke Jensen forklarer, at når gruppen skal vurdere, hvad der er mest hensigtsmæssigt, så sker det ved en opvejning af fordele og ulemper. 

”Helt overordnet er vi ’in it together’. Altså både arbejdsgivere, kommuner, faglige organisationer og a-kasser. Der må også gerne være en form for konkurrence på markedet, men der er en fælles højere mening med at hjælpe folk i arbejde, som jeg synes er rigtig og værd at bevare. Vi skal værne om Den Danske Model”.