Drop sprogkravet for dimittender
Nyt sprogkrav for ret til dagpenge er uretfærdigt for dimittenderne, kontraproduktivt for samfundet og bureaukratisk for a-kasserne. Derfor har Danske A-kasser nu skrevet til beskæftigelsesministeren for at få sprogkravet afskaffet
Billedet er fra Danske A-kassers film om, hvorfor sprogkravet bør droppes. Se den - og tjek om du kan forstå, hvad der bliver sagt i filmen!
Siden 1. maj 2023 har dimittender skullet opfylde et sprogkrav for at kunne modtage dagpenge. Danske A-kasser har i dag henvendt sig til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og bedt om, at sprogkravet bliver afskaffet, fordi det er uretfærdigt, kontraproduktivt og bureaukratisk.
Sprogkravet blev indført for at begrænse udenlandske dimittenders adgang til dimittenddagpenge. Kravet betyder kort fortalt, at nyuddannede a-kassemedlemmer skal have bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau for at have ret til dimittenddagpenge. Kravet kan også opfyldes ved at have gennemført 6. klassetrin i folkeskolen.
Rammer nyuddannede, der taler flydende dansk
Men Danske A-kasser kan nu fortælle, at sprogkravet ikke kun rammer udenlandske dimittender, men at det for eksempel også rammer danske dimittender, der er vokset op i udlandet.
Det nye sprogkrav er simpelthen uretfærdigt over for en gruppe af unge i a-kasserne.
Og som Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser forklarer, så oplever a-kasserne også, at kravet rammer nyuddannede unge, der taler flydende dansk og som både vil og er i stand til at bidrage til det danske samfund.
”Det nye sprogkrav er simpelthen uretfærdigt over for en gruppe af unge i a-kasserne. Også fordi politikerne jo i forvejen har svækket de nyuddannedes tryghed i dagpengesystemet ved at nedsætte dimittendsatsen og afkorte dagpengeperioden,” siger Eva Obdrup.
Læs mere i pjecen Drop sprogkravet
Se vores film om, hvorfor sprogkravet bør droppes - og tjek om du kan forstå, hvad der bliver sagt!
Kontraproduktivt for samfundet
Hun forklarer også, at sprogkravet samfundsmæssigt er kontraproduktivt i disse år, hvor arbejdsgiverne i stor stil efterspørger arbejdskraft – og gerne udenlandsk arbejdskraft.
”Efterspørgslen er jo så stor, at man fra politisk hold har lavet flere aftaler for netop at fastholde udenlandske dimittender. Så virker det altså dybt mærkværdigt og kontraproduktivt, at man sideløbende laver et sprogkrav, der gør det svært at få dagpenge – bare i en kort periode – mens man som nyuddannet forsøger at få en fod inden for på arbejdsmarkedet, så man kan blive en del af og bidrage til det danske samfund”.
De politiske aftaler, som Eva Obdrup henviser til, er for eksempel ’aftalen om styrket
international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft’ fra 2022 og ’aftalen om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark’ fra 2023.
Et mini-opholdskrav
DAK-formanden er også bekymret for, at sprogkravet svækker opbakningen til dagpengesystemet.
Men jeg er desværre ikke sikker på, at de får meldt sig ind igen, når de først har oplevet, at systemet ikke kunne hjælpe dem, selv om de var medlemmer af en a-kasse.
For flere a-kasser har oplevet, at unge nyuddannede har meldt sig ud, da de opdagede, at de ikke kunne få dimittenddagpenge.
”Årsagen kan jo blandt andet være, at de ikke har råd til at blive i a-kassen, når de er ledige og slet ikke har nogen penge at leve af. Men jeg er desværre ikke sikker på, at de får meldt sig ind igen, når de først har oplevet, at systemet ikke kunne hjælpe dem, selv om de var medlemmer af en a-kasse,” siger Eva Obdrup og forklarer, at sprogkravet minder om det meget udskældte opholdskrav for ret til dagpenge, der heldigvis blev afskaffet af den daværende socialdemokratiske beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i 2020.
”Hummelgaard afskaffede netop opholdskravet, fordi det svækkede opbakningen til vores dagpengesystem og mobiliteten på arbejdsmarkedet. Han sagde dengang, at regeringen ikke ville fremlægge et nyt opholdskrav, og at det mest intelligente ganske enkelt var at afskaffe opholdskravet helt og have tiltro til de værnsregler, som der allerede er i dagpengesystemet. Alligevel har regeringen nu – med afsæt i et udspil fra socialdemokraterne – indført et mini-opholdskrav. Det, synes jeg, er meget skidt”.
Mere bureaukrati i stedet for forenkling
Den sidste indvending, som Danske A-kasser har imod sprogkravet er, at det er meget bureaukratisk for a-kasserne at administrere, fordi de skal undersøge alle dimittend-sager for at finde de forholdsvis få personer, der ikke opfylder sprogkravet.
”Det harmonerer altså ikke særlig godt med de politiske intentioner om at forenkle dagpengereglerne. I stedet oplever vi, at reglerne bliver mere og mere komplekse og bureaukratiske – til gene for medarbejderne i a-kasserne og ikke mindst for vores medlemmer, der skal forstå reglerne.
